Om Drogens Vital

Om Drogens Vital

Drogens Vital er en bred serie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter/planter, vitaminer og mineraler.

I gamle dage stod apotekets farmaceuter selv og blandede urter og øvrige ingredienser – og som dengang er Drogens Vital i dag stadig udviklet så faglig viden, indsigt og kvalitet går hånd i hånd.

Som forbrugere har vi brug for apotekspersonalets særlige viden og kompetencer – derfor fås Drogens Vital kun på apoteket, hvor du kan få kvalificeret rådgivning fra både farmakonomer og
farmaceuter.

Med mere end 20 års erfaring inden for helsekost på apoteket, er Drogens Vital baseret på den nyeste viden på kosttilskudsområdet, og hjælper dig på en naturlig og effektiv måde.

Drogens Vital fremstilles under farmaceutisk kontrol og som en af de få serier fremstilles den i Danmark.

Miljøvenlig emballage

I Drogens Vital serien anvender vi så få emballagevarianter som muligt – det sparer ressourcer og skåner miljøet. Derfor kan du opleve dåser, hvor tabletterne fylder mere end i andre. Emballagerne genanvendes – så husk at sortere til genbrug.

Alle Drogens Vital-produkterne affaldssorteres som hård plast.

Ny kosttilskudslovgivning

Vi har ændret i mængderne af udvalgte vitaminer og mineraler på nogle af vores produkter. Dette har vi gjort, fordi kosttilskudslovgivningen er ændret, og herunder grænserne for mængden af nogle af disse vitaminer og mineraler.

Drogens Vital Vegan
Vitamin A: Mængde før 700 µg - nu 800 µg
Zink: Mængde før 10 mg - nu 8 mg

Drogens Vital med urter
Zink: Mængde før 10 mg - nu 8 mg
Kobber: Mængde før 1 mg - nu 0,4 mg

Drogens Vital med urter 50+
Zink: Mængde før 9 mg - nu 8 mg
Kobber: Mængde før 0,9 mg - nu 0,4 mg
Mangan: Mængde før 2 mg - nu 0 mg

Drogens Vital MagnesiumCitrat + B6
Magnesium: Mængde før 375 mg - nu 233 mg

Drogens Vital Hud, hår og negle
Kobber: Mængde før 0,9 mg - nu 0,4 mg

Samtidig er RI-(referenceindtag)værdierne ligeledes ændret på produkterne til børn. Dette skyldes at Fødevarestyrelsen fremadrettet ikke længere bruger RI-betegnelsen for børn, hvorfor man nu skal oplyse de samme værdier som for voksne. Årsagen til at RI-værdierne for børn nu bliver fjernet, er fordi ny forskning på området har vist at disse værdier ikke længere kan anses som dækkende. I resten af EU-landene har der desuden altid kun været RI-værdier gældende for voksne, så også af den grund ophæver Fødevarestyrelsen RI-værdierne for børn.

RI er ikke en anbefaling eller et mål for en vis mængde af vitaminer eller mineraler, der skal indtages pr. dag, men er en slags gennemsnitsbetragtning af det behov for vitaminer og mineraler, som voksne og børn har. RI-værdier på vores kosttilskud angiver, hvor stor en procentdel af næringsstoffer du får ved at tage kosttilskuddet i forhold til RI værdien.

Skriv endelig til Rikke Sloth, vores produktspecialist, hvis du har spørgsmål: rikke.sloth@orkla.dk.

Smiley